Sociale events
Hos Kiwibirds har vi mange års erfaring med at skræddersy og afvikle store fester, engagerende medarbejderdage og andre sociale events. Vi ved at sociale events er med til at styrke båndene både internt og eksternt. Derfor ønsker vi at dit event skal være et man husker tilbage på mange år efter.
Eventbureau med øje for unikke fester
En fest skal ikke bare være en succes på aftenen – den skal huskes mange år efter.
I de seneste 10 år har kiwibirds hjulpet større danske virksomheder med gennemførte eventkoncepter til alt fra sommerfester, julefrokoster, awardshows og medarbejderdage. Vi forstår vigtigheden af de sociale events og faglige events, og hvor stor en betydning de har, når det handler om at skabe sammenhold, motivere og forbedre relationer internt såvel som eksternt.
Vi har stået bag en lang række sociale events både herhjemme og i udlandet. Fra mindre middage med pop-up underholdning til store gennemførte temafester med fuldt underholdningsprogram, for 20 til 1000 deltagere og i alt fra store haller til små skæve venues. Fælles for dem alle er vores passion for den gennemførte og gode idé, perfektion i planlægningen og vigtigst af alt en god proces sammen med jer.
En personlig og stærk eventpartner til sociale events
Vi er et eventbureau, som arbejder målrettet med sociale events og sikrer, at de leverer på netop det, jeres virksomhed har brug for. Det kan være stolthed og motivation blandt medarbejderne, markering af en intern fejring eller en aktivitetsdag, der på en sjov og anderledes måde formidler jeres budskab.
En ’fest’ er aldrig bare en ’fest’, når vi er med ombord. Vi skaber unikke eventkoncepter, der er skræddersyede ud fra jeres drømme, ideer og målgruppe. Hver eneste lille detalje er gennemtænkt, og vi har altid øje for, hvordan vi kan give eventens deltagere en wow-oplevelse med hjem, som de sent vil glemme.
Jeres næste sociale events med kiwibirds
Med vores eventbureau i København kan vi hjælpe jer med alle former for sociale event; sommerfester, julefrokoster, awardshows, fejringer, lanceringer, temafester, teambuilding- og aktivitetsdage.
Ofte møder vi også kunder, der har brug for at inkorporere det sociale som del af en faglig event, f.eks. i form af en afsluttende festlig middag eller en social engagerende eftermiddagsaktivitet. At bygge bro mellem det faglige og det sociale og skabe en klar rød tråd er en af vores spidskompetencer.
Tag fat i os hvis I ønsker at få vores input til, hvordan jeres næste sociale event kan se ud.